En ny rapport fra Advokatrådet peger på, at der mangler retssikkerhed for udsatte borgere med nedsat funktionsevne eller handicap, når de søger kommunen om hjælp.

Problemet er vokset siden 2013, så fire ud af ti klagesager over kommunernes afgørelser nu bliver omgjort, uden konsekvenser for kommunerne.

DET KAN OFTE BETALE SIG AT KLAGE - CHANCEN FOR AT FÅ MEDHOLD ER STOR

Tusindvis af borgere får hvert år fejlagtigt ”nej", når de søger hjælp i kommunen eller bliver uretmæssigt frataget hjælp. Ud af de 7.226 borgere, som valgte at klage til Ankestyrelsen alene i 2019, fik 42 procent – over 3.000 borgere – enten medhold eller deres kommune fik besked om, at sagen skal behandles igen. Man kan også vende den om og sige, at antallet af sager, hvor Ankestyrelsen finder, at kommunens afgørelse er korrekt, er faldet fra omkring 71% i 2013 til 58% i 2019.

På børneområdet er det over halvdelen af sagerne, der skal behandles igen.

Mens sagerne behandles, så modtager borgeren i hovedreglen ingen hjælp.

Ventetiden er 6-8 måneder, men kan være 1-2 år hvis sagen hjemvises flere gange. Det strider imod helheds- og hurtighedsprincippet!

ØKONOMIAFTALE 2021 MELLEM REGERINGEN OG KL

Samtidig kan man i den nye økonomiaftale mellem Regeringen og KL på side 13-14 læse, at

"Der har vist sig en problemstilling på social- og ældreområdet, hvor rækkevidden af enkelte principmeddelelser fra Ankestyrelsen har vist sig vanskelige at omsætte i praksis. Regeringen og KL anerkender begge problemstillingen. Parterne er enige om, at der fremadrettet med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dialog med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling. Der er enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne."

Det er endnu uvist om det betyder, at Ankestyrelsen vil tage mere hensyn til kommunernes økonomiske situation, når de træffer principielle afgørelser, men hvis det gør, så er borgernes retssikkerhed for alvor truet. Klageadgang er nemlig en central del af retssikkerheden, fordi det betyder, at borgere kan få afgørelser fra det offentlige prøvet, så de principielt er beskyttet mod forkerte afgørelser. Den klageadgang skal vi som borgere kunne regne er neutral.

En undersøgelse fra Rådet for Socialt Udsatte viser bl.a., at kommunerne i mange tilfælde ikke vejleder fyldestgørende om muligheden for at klage, når de træffer afgørelse i en socialt udsat borgers sag. Samtidig peger den også på, at Ankestyrelsen omgjorde hele 64 pct. af de klagesager, de behandlede i 2018 vedr. stofmisbrugsbehandling. Det vil sige, at kommunerne i 64 pct. af tilfældene, hvor det rent faktisk lykkedes en borger at klage, enten havde truffet en forkert afgørelse, eller ikke havde oplyst sagen godt nok.

Det er ekstremt bekymrende, at fejlprocenten er så høj i de sager, som Ankestyrelsen har behandlet. Særligt når man tænker på, at det med al sandsynlighed kun er en meget lille del af sagerne, der når frem til Ankestyrelsen.

LØSNINGSFORSLAG - RETSSIKKERHEDSFOND, FLERE MIDLER TIL AST ELLER FORVALTNINGSDOMSTOL

Som en løsning peges der i rapporten fra Advokatsamfundet på, at der skal oprettes en ny såkaldt retssikkerhedsfond. Kommuner, der har givet afslag på ydelser, borgerne har ret til, skal så betale deres besparelse ind til fonden. Pengene i fonden kan blandt andet bruges til kompensation, rådgivning og forskning til gavn for borgere med et handicap, så midlerne bliver på området og er med til at rette op på retssikkerheden på sigt, foreslår Advokatsamfundet.

Det synes Thomas Adelskov, der er formand for KL's Social- og Sundhedsudvalg, er noget pjat! Istedet mener han, at der der skal tilføres flere ressourcer til Ankestyrelsen, som vi som borgere siden 1973 har kunnet klage til over kommunens afgørelser på det sociale område.

Men Ankestyrelsen kritiseres allerede på nuværende tidspunkt for, at læne sig op ad kommunernes afgørelser. Og hvis sagerne i sjældne tilfælde afprøves ved en almindelig domstol, går domstolen sjældent ind i substansen. De henviser i stedet til, at Ankestyrelsen har særlig erfaring og ekspertise.

ET ALTERNATIV ER AT DER OPRETTES EN FORVALTNINGSDOMSTOL

I de fleste vesteuropæiske stater findes to sideordnede domstolssystemer: Almindelige domstole, der behandler straffesager og afgør tvister mellem borgerne, og forvaltningsdomstole, der afgør tvister mellem forvaltningen og borgerne. Men selvom skiftende politikere gennem årene har foreslået sådan en domstol indført i Danmark, så har vi det stadig ikke. 

Personlig er jeg fortaler for en styrket Ankestyrelse, der er fuldstændig fri af kommunerne. Da vi nedlagde amterne forsvandt en stor mængde faglig viden, som istedet synes at have samlet sig i Ankestyrelsen - i hvert fald delvist. Ankestyrelsen er således et sted, hvor kommunerne kan hente viden og hjælp til at træffe de rigtige afgørelser, så domstolene har jo i grunden ret, når de antager, at Ankestyrelsen har en særlig erfaring og ekspertise på det sociale område, som gør dem gode til at træffe afgørelser. 

Det sociale område er gennem årene blevet systematisk underfinansieret. Samtidig med at der er kommet flere brugere af systemet er udgifterne på området faldet år for år. Det skal der ændres på nu! 

Hvis både det sociale område og Ankestyrelsen tilføres ressourcer nok, så burde det ikke være nødvendigt med en forvaltningsdomstol. Men sker det ikke, så mener jeg, at en forvaltningsdomstol er den eneste mulighed for at sikre borgerenes retssikkerhed. 

Læs økonomiaftalen for 2021 her: 

https://fm.dk/media/18036/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2021.pdf ;

Lyt til P4 Trekanten formiddags udsendelse den 2. juni 2020 her: www.dr.dk/radio/p4trekanten 

Læs rapporten fra Advokatsamfundet her:

https://www.advokatsamfundet.dk/…/Nyheder/2020/Advokatraadet Handicappede borgeres retssikkerhed skal forbedres.aspx

Læs Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse her:

https://www.udsatte.dk/dyn/resources/News_Content/file/5/575/1591099179/socialt-udsattes-brug-af-klagesystemet.pdf