Privat Socialrådgiver Karin B Nissen
Specialist på børne og voksen området - social, psykiatri, handicap, beskæftigelse
Bekæmper systemstress
Underviser, Foredragsholder, Forfatter
Pårørende og handicappedes kamp for anerkendelse og retssikkerhed i en ulighedsproducerende velfærdsstat
Af Karin B Nissen og Carsten Kronborg Bak
Med kommunalreformen i 2007 overgik handicapområdet fra Amterne til Kommunerne, hvor det er blevet et marginalt område sammenlignet med dagtilbud og folkeskole. Det er også et ustyrligt område, som til stadighed sprænger budgetterne. Både pårørende og deres handicappede familiemedlemmer oplever store vanskeligheder med at få deres støttebehov dækket. Oplevelser af manglende anerkendelse og diskrimination er dagligt forekommende. Systemstress, vrede og afmagt er resultatet af et skred i moral og værdier, som fornemmes i kommunal forvaltning og økonomisk styring af området.
Klik på billedet for adgang til fagartiklen -> -> ->
Systemstress
- når mødet med systemet stresser dig
Karin holdt et veltilrettelagt fagligt foredrag om Systemstress ved SIND Vejles generalforsamling i februar 2023. Hun gjorde deltagerne meget klogere på, hvordan der kan opstå systemstress som en psykisk og fysisk belastningsreaktion i mødet med det offentlige systems krav.
Mange kunne genkende symptomerne på stress ved f.eks. opringninger fra sagsbehandler, mails i e-boks, deltagelse i møder og gentagne klagesager.
Foredraget gav også nogle gode håndgribelige redskaber til at forbygge og håndtere systemstress.
Foredraget kan varm anbefales til alle brugere og professionelle.
- Judith Pedersen, formand
Mange borgere og deres pårørende udvikler belastningsreaktioner som følge af langvarig, kompleks og konfliktfyldt sagsbehandling. De udvikler symptomer på systemstress. Vi kalder det systemstress, fordi det er i mødet med systemet, at symptomerne opstår.
Systemstress kan komme til udtryk på mange måder: Hjertebanken, svedige håndflader, kvalme forud for, under og efter møder med kommunen. Søvnløshed, ændrede spisevaner og selvmedicinering. Angst for at åbne e-boks, når der er brev fra kommunen. For blot at nævne nogle få.
Jeg har udviklet en tilgang til at arbejde med systemstress, som jeg anvender i mit arbejde som privat socialrådgiver. I tilgangen arbejder de berørte borgere og deres pårørende sammen med mig i en vekselvirkning mellem viden om systemets krav til dem, deres reaktioner på disse krav, samt de indre og ydre ressourcer, der er til rådighed for dem i sagsbehandlingen.
Tilgangen danner grundlag for et foredrag om systemstress, hvor jeg introducerer begrebet systemstress, afdækker grunde til at systemstress opstår, og giver redskaber til håndtering af systemstress. Foredraget slutter med 5 gode råd til de, der har en sag, der bliver behandlet i kommunen. Herefter faciliterer jeg fælles refleksioner og udveksling af erfaringer.
Foredraget har blandt andet været afholdt for SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Fibromyalgi og Smerteforeningen, SF Billund/Vejen, Socialpolitisk Forening, Selskabet for Psykoterapi, DHF Dansk Handicap Forbund, LEV, Bedre Psykiatri, og som en del af en temadag med efterfølgende individuel socialfaglig vejledning på Pindstrup Centrets familielejr for familier med børn med handicap.
Du kan læse mere her: www.karinbnissen.dk/systemstress
Bogudgivelse:
Den 17. april 2024 udkom bogen SYSTEMSTRESS.
NÅR MØDET MED SYSTEMET STRESSER DIG.
Bogen udkom på Wadskjær Forlag og kan købes direkte hos forlaget, i boghandler landet over og til mine foredrag.
Du finder også bogen på dit lokale bibliotek, på NOTA, som lydbog på Mofibo, Saxo og eReolen, og som e-bog.
Myndighedernes vejledningspligt
Forvaltningslovens § 7
Det følger af Forvaltningslovens § 7, at en myndighed (f.eks. en kommune) skal yde vejledning og bistand til borgere, der henvender sig om spørgsmål indenfor myndighedens sagsområde.
Ombudsmandens praksis er, at myndighederne også skal yde vejledning, hvis borgeren ikke har anmodet om vejledning. (FOB 1999.80). Det skal nemlig undgås at borgeren pga. fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for et retstab.
Myndigheden skal vurdere om borgeren har behov for vejledning på baggrund af borgerens generelle forudsætninger, borgerens konkrete adfærd, afgørelsens intensitet/når en sag har vidtrækkende konsekvenser m.v.
Det er tilstrækkeligt, at myndigheden på baggrund af sagens omstændigheder ser eller burde se et vejledningsbehov. Hvis borgeren fx er ordblind (FOB 2006.297), ikke taler ret godt dansk, eller hvis borgerens adfærd indikerer, at vedkommende ikke har overblik over eller kendskab til lovgivningen.
Har myndigheden givet borgeren uklar eller vildledende vejledning skal myndigheden selv kontakte borgeren og rette sin fejl ved at give korrekt vejledning.
På baggrund af især ombudsmandens praksis er vejledningspligten langt mere vidtgående, end hvad lovteksten i forvaltningslovens § 7 umiddelbart ligger op til.
F.eks. må en vejledning ikke være så generel at den ikke tilgodeser den enkelte borgers situation.
Vejledningens omfang kan dog begrænses, hvis borgeren er repræsenteret af en advokat eller en anden lignende person med særligt kendskab til retstilstanden på området (FOB 1990.270).
Fagpersoner er lige så fordomsfulde som alle andre
Det overrasker dig måske, når jeg fortæller dig, at mennesker, der arbejder fagligt med andre menneskers problemer, kan være endog meget fordomsfulde.
En undersøgelse viser, at selvom medarbejdere i socialforvaltninger møder mennesker med psykisk sygdom i hverdagen, så er deres holdning til psykiske lidelser lige så fordomsfuld som andres.
6 ud af 10 ansatte i socialforvaltninger ønsker ikke at være kollega med personer med skizofreni eller depression, men vil hellere arbejde sammen med syns- eller hørehandicappede.
4 ud af 10 ansatte i socialforvaltninger vil ikke være venner med en person med skizofreni. Og 3 ud af 4 ansatte i socialforvaltninger ønsker ikke, at en person med skizofreni gifter sig ind i familien.
Og det stopper ikke her;
to tredjedele af ansatte i socialforvaltninger mener, at personer med depression kan overvinde sygdommen ved at tage sig sammen. Mens halvdelen mener, at personer med skizofreni er uforudsigelige.
En tidligere undersøgelse blandt ansatte i psykiatriske afdelinger viste samme fordomsfuldhed.
Beskæftigelses-rettede indsatser må ikke forværre helbredet
Beskæftigelsesminister efter beskæftigelsesminister har igennem årene sendt hyrdebrev på hyrdebrev til kommuner med indskærpelse af, at beskæftigelsesrettede indsatser ikke må forværre borgernes helbred.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skriver det samme som sine forgængere på posten:
"Det er altafgørende, at jobcentrenes indsats for borgere, som har helbredsmæssige udfordringer, sker efter gældende regler og med værdighed i centrum.
Kommunen må aldrig iværksætte en beskæftigelsesrettet indsats, som vurderes at kunne skade borgerens helbred".
Og om inddragelse af lægefaglige oplysninger i sagsbehandlingen skriver hun bl.a. at helbredsmæssige oplysninger udgør således i mange tilfælde et væsentligt delelement i de samlede oplysninger, der ligger til grund for den konkrete vurdering af, hvilken indsats, der kan iværksættes, og om borgeren overhovedet kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats.
"For denne gruppe borgere gælder det yderligere, at indsatsen altid skal tilpasses borgerens helbredstilstand, og at der selvfølgelig ikke skal iværksættes en indsats, som kan medføre forværring af borgerens helbred", indskærper hun.
Blog
Blog