Som § 75 støtteperson dækker jeg følgende kommuner: Assens, Billund, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Favrskov, Fredericia, Haderslev, Hedensted, Herning, Horsens, Ikast-Brande, Kolding, Middelfart, Nordfyns, Odder, Odense, Silkeborg, Skanderborg, Sønderborg, Varde, Vejen, Vejle, Århus. 

 

Når et barn eller en ung bliver anbragt, skal forældre have tilbudt en uvildig støtteperson. Uanset grunden til anbringelsen, og uanset om barnet er anbragt frivilligt eller tvangsmæssigt. Du kan, på hvilket som helst tidspunkt under dit barns anbringelse, bede din sagsbehandler om at få en § 75 støtteperson. 

 

En professionel støtteperson kan bl.a. bruges til at

▪ Tale om følelser og tanker i forbindelse med anbringelsen

▪ Gennemgå sagsakter: rapporter, undersøgelser m.v.

▪ Forberede, deltage og evaluere møder – hjælpe med at huske ting, der skal siges, hjælpe med at huske det, der bliver sagt

▪ Støtte dig i samarbejdet med sagsbehandler og anbringelsessted

▪ Hjælpe med at afklare spørgsmål i forhold til lovgivningen

 

En professionel støtteperson er aflønnet af forælderens bopælskommune, men er i øvrigt helt uafhængig af den anbringende forvaltning. En professionel støtteperson har tavshedspligt og udtalelser sig ikke om støttepersonarbejdet til hverken sagsbehandler, familieplejekonsulent eller andre. En professionel støtteperson kender dine rettigheder, men er ikke din bisidder, partsrepræsentant eller advokat.

 

Herunder kan du læse om lovgivningen på området:

 

Barnets Lov - § 75

 

Støtteperson til forældre i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet

 

§ 75. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.

​

 

 

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, nr. 9007 af 7. januar 2014

(Vejledning nr. 3 til serviceloven) Tilbud om en støtteperson Vejledningens pkt. 376

Kommunen skal tilbyde forældremyndighedsindehaverne en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Det er i den forbindelse også væsentligt, at være opmærksom på de forældre, som pga. af funktionsnedsættelse, f.eks. udviklingshæmmede forældre, der har et særligt behov for støtte til at kunne udfylde deres forældrerolle under anbringelsen.

 

Det er forældremyndighedsindehaverens opholdskommune, der skal bevilge støttepersonen og dække udgifterne, der er forbundet dermed. Det er støttepersonens opgave at lytte og være der for at støtte forældrene. En støtteperson til forældrene kan være med til at dække de behov, som forældrene har under barnets anbringelse og kan dermed også være med til at styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet omkring barnet. Det styrkede forældresamarbejde kan medføre en større gensidig respekt, mellem på den ene side kommunen og anbringelsesstedet og på den anden side forældrene, der kan medføre, at kommunen og anbringelsesstedet i højere grad forventes at respektere, at forældrene forsat er forældre, og hvor forældrene i højere grad oplever, at de fortsat har betydning for børnene også under anbringelsen.

 

Støttepersonen skal give forældrene modspil, hjælpe med udredning af spørgsmål i forhold til den måde det offentlige system fungerer på, hjælpe med forberedelse og evaluering af møder og hjælpe med at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen. Det er vigtigt, af hensyn til forældrene, at støtteordningen gøres så fleksibel som mulig. Støttepersonen varetager dog ikke opgaver af behandlingsmæssig karakter – f.eks. i forhold til forældrenes misbrug, psykiske problemer m.v. Støttepersonen kan medvirke til, at forældrene støttes til at blive afklaret i forhold til anbringelsen. Dette kan være relevant i forhold til alle forældre - også forældre hvis barn er anbragt uden for hjemmet alene på grund af nedsat funktionsevne, fordi forældrene ikke længere kan varetage pasningen af barnet i hjemmet.

 

Forældrene kan under anbringelsen af støttepersonen hjælpes til at forbedre forældreskabet, herunder fastholde kontakten til barnet. I forhold til kontakten til barnet eller den unge kan støttepersonen supplere kommunens indsats for at fremme kontakten efter servicelovens § 71. For forældrene kan anbringelsesforløbet derved blive mindre smertefuldt, og barnet kan opleve en mindre grad af splittelse mellem forældrene og anbringelsesstedet. Herudover kan en støtteperson bidrage til at støtte forældrene på en række andre punkter, f.eks. med at løse de problemer der har været medvirkende til, at barnet eller den unge måtte anbringes uden for hjemmet.

 

Støttepersonen tildeles i forbindelse med anbringelsen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor en anbringelse af barnet indgår som et konkret element i de foreslåede foranstaltninger. Støttepersonen kan fortsætte i en kortere periode efter hjemgivelsen. Støttepersonen skal være et tilbud under selve anbringelsen.

 

Bemærkninger

Det er ikke meningen med ordningen, at en støtteperson skal træde i stedet for en eventuel bisidder. Du kan ud over støttepersonen også have en bisidder, og myndighederne kan således ikke afvise bisidderdeltagelse med henvisning til støttepersonordningen. Der ydes dog ikke betaling til en bisidder. 

Nogle kommuner har en liste over § 54 støttepersoner, som de bruger. Men du har frit valg og kan vælge en støtteperson, som ikke er på listen. Kommunens afgørelse i forbindelse med dit valg af en støtteperson, der ikke er opført på kommunens liste over støttepersoner, kan indbringes for Ankestyrelsen, ligesom du kan indbringe spørgsmålet om støttens omfang, jf. klagereglerne i kap. 28.